Picture
For at høre nærmere:

Kontakt: Rune Ibsen
Tlf.: +45 32 11 32 64

Tæl Dine Skridt kampagnen

Copenhagen Software står igen i år bag udvikling og drift af websitet til Helses kampagne "Tæl Dine Skridt", hvor 40.000 deltagere kan udfordre hinanden og dyste med venner og kolleger.

Helse afholder med jævne mellemrum sundhedskampagner, der sigter mod gennem konkurrencer at få danskerne til at spise sundere og dyrke mere motion. I Tæl Dine Skridt kampagnen danner deltagerne hold af 8 personer, der over en periode på tre uger dyster om at gå flest skridt. Hver dag indberetter hver deltager hvor mange skridt vedkommende gik den foregående dag.

Til kampagnen havde Helse brug for et website, der inden kampagnens start gav mulighed for, at interesserede kunne tilmelde sig og danne hold. Herefter skulle deltagerne kunne udfordre hinanden, ligesom de hver dag skulle kunne indberette hvor mange skridt de gik. Indberetningerne skulle både kunne ske via SMS og ved at man loggede ind på Tæl Dine Skridt websitet. På Tæl Dine Skridt websitet skulle man altid kunne se hvilke hold der lå i Top 10, ligesom man skulle kunne se sit holds placering, en graf over holdets præstationer de foregående dage, holdkammeraternes resultater samt en mængde andre statistiske data. Websitet skulle endvidere kunne præsentere nyheder, en række artikler samt udsende nyhedsbreve. Sidste gang Tæl Dine Skridt kampagnen kørte, var der 20.000 deltagere, og Helse havde som mål, at der i år skulle være 40.000 deltagere. Da deltagerne erfaringsmæssigt indberetter antallet af gåede skridt inden for et meget lille tidsrum, var det afgørende, at websitet blev bygget stabilt, så det kunne modstå et meget stort pres.

I WellWare har vi outsourcet vores programmeringsopgaver for at holde et skarpt internt fokus på konceptudvikling og projektledelse. Sådan en outsourcing stiller både kvantitative og kvalitative krav til vores tekniske leverandører. Copenhagen Software er vores primærleverandør af sådanne ydelser, fordi vi ved, at Copenhagen Software leverer kvalitetskode, god sparring og overholder deadlines. Derudover udviser Copenhagen Software stærk professionalisme, så vi trygt kan involvere dem, når vores kunder og samarbejdspartnere har brug for teknisk vejledning.
- Jesper Nyholm, Direktør, WellWare A/S (tidl. Milla A/S)

Copenhagen Software har i lighed med i 2007 udviklet og drevet websitet til Tæl Dine Skridt. Websitet er udviklet på Microsofts ASP.NET og Microsoft SQL Server 2005.