Picture
For at høre nærmere:

Kontakt: Stig Irming-Pedersen
Tlf.: +45 32 11 32 64

Opdatering af e-conomic

Copenhagen Software har deltaget i udviklingen af Software as a Service-produktet e-conomic, der idag benyttes af ca. 20.000 danske og udenlandske virksomheder.

Virksomheden e-conomic er Danmarks førende virksomhed inden for internetbaserede økonomisystemer. Virksomheden står bag det første danske økonomisystem, der udnytter internettets muligheder for fleksible, brugervenlige og individuelle løsninger leveret som Software as a Service (SaaS). Siden etableringen i 2001 har mere end 20.000 virksomheder valgt at benytte e-conomics økonomisystem til styring af regnskab og det daglige bogholderi.

Den eksplosive succes som e-conomic oplevede gjorde, at systemets tekniske design og implementering fik brug for en gennemgående opdatering for at kunne følge med tiden og den øgede belastning. Samtidig ønskede e-conomic til fulde at udnytte SaaS-modellens særlige muligheder for nemt og ofte at udrulle nye moduler og ekstra funktionalitet til kunderne.

Vi har benyttet Copenhagen Softwares konsulentydelser ad flere omgange i forbindelse med udviklingen af e-conomic. De er dygtige og behagelige mennesker med en professionel indstilling og en stor viden om Software as a Service, og vi vil derfor ikke tøve med at anvende dem fremover eller med at anbefale dem til andre
- Christian Estrup, Chefarkitekt, e-conomic international a/s

Ved at skabe en ny teknisk arkitektur og benytte Microsofts .NET Framework har e-conomic blandt meget andet kunnet realisere ønskerne om nemmere og hurtigere vedligeholdelse og udvidelse af systemet, ligesom man har opnået en bedre kundeoplevelse i form af forbedrede svartider. Copenhagen Software har deltaget som rådgivere, arkitekter og implementører på det team, der har haft ansvaret for at gennemføre opdateringen.