Picture
Resurser:

For at høre nærmere:

Kontakt: Leander Rudolf
Tlf.: +45 32 11 32 64

Omfattende EDI-løsning til ECOstyle A/S

Copenhagen Software har leveret omfattende EDI-løsning til ECOstyle A/S, således at ECOstyle nu kan sende elektroniske fakturaer til en lang række af deres nærmeste handelspartnere.

ECOstyle A/S forhandler bekæmpelsesmidler til hus og have og benytter e-conomic som internt økonomisystem. I forbindelse med et voksende krav fra større kunder om benyttelse af elektronisk ordreafgivelse og elektronisk fakturering, ønskede ECOstyle at optimere deres arbejdsgange. Dette gjaldt både generelt og specifikt med henblik på at imødegå kravene fra kunderne vedrørende elektronisk fakturering. ECOstyle valgte Copenhagen Software som leverandør af rådgivning samt udvikling af en integrationsløsning.

ECOstyle er, som forhandler af bekæmpelsesmidler, pålagt at afkræve deres kunder pesticidafgifter på vegne af staten. Opkrævning af denne afgift skal ske på baggrund af produkternes vejlende udsalgspriser og derfor på tværs af eventuelle prisaftaler og rabatter. Yderemere kræver flere af ECOstyles kunder, at denne afgift fremgår særskilt i faktureringen. Derfor består ECOstyles primære behov i at få gjort økonomisystemet e-conomic i stand til at udveksle elektroniske fakturaer i en række kundespecifikke EDI formater, hvor pesticidafgifter fremgår særskilt.

Hos Copenhagen Software har vi koblet ECOstyles økonomisystem på vores egenudviklede integrationsplatform, ligesom vi har udviklet skræddersyede EDI komponenter specielt designet til ECOstyles handelspartnere og håndtering af pesticidafgifter. De nye EDI komponenter gør integrationsplatformen i stand til at udveksle EDI beskeder med Ditas a.m.b.a., SILVAN, STARK, Bauhaus, Bo Grønt a.m.b.a. og Dansk Supermarked. Da vi er autoriserede KMD forhandlere af EDI løsninger, og løsningen samtidigt baserede sig på vores egenudviklede integrationsplatform, har vi hurtigt og billigt kunnet levere en omfattende løsning, der indeholder overvågning og backup mv., og som samtidig er baseret på en stabil partners VANS netværk. ECOstyle er nu i stand til ved et enkelt klik at sende elektroniske fakturaer til en række af deres største kunder.