Behandling af OIOXML fakturaer hos Updata Danmark A/S
For Updata Danmark A/S har Copenhagen Software implementeret et system til validering og behandling af elektroniske fakturaer i OIOXML-format.
Updata designer, implementerer og drifter bredbåndsløsninger for kommuner, regioner og forsyningsselskaber. Deres skræddersyede løsninger baseret på fiber, xDSL og trådløse teknologier giver et lukket og unikt netværk, der dækker behovene lige fra almindeligt internet til afvikling af tunge applikationer.
De kobberforbindelser som indgår i Updatas løsninger lejes hos TDC A/S. Derfor modtager Updata hver måned mange hundrede fakturaer fra TDC i OIOXML format. Hver af disse fakturaer skal gennemgå en arbejdsgang, hvori det blandt andet verificeres, at de kobberforbindelser der omtales på fakturaen har været lejet af Updata i det opgivne tidsrum. Når fakturaen er godkendt skal den lægges i regnskabet.
Updata Danmark A/S modtager hundredevis af fakturaer fra TDC hver måned. At behandle disse fakturaer har hidtil været en enorm, manuel opgave. Derfor har Updata ønsket at få automatiseret modtagelsen og behandlingen af fakturaerne fra TDC.
Copenhagen Software har implementeret et system, som gør Updata i stand til at modtage alle fakturaerne fra TDC i OIOXML-format. Hver modtaget faktura afstemmes automatisk imod Updatas interne databaser inden den indlæses i bogføringssystemet e-conomic sammen med et PDF-bilag, som dannes på baggrund af OIOXML-dokumentet.
Med en grafisk brugergrænseflade er det muligt for den bogføringsansvarlige at overvåge processen og at tage hånd om de fakturaer, der udviser uregelmæssigheder.